Byggeprocessen

Fredag den 28. februar 2025

Det første spadestik blev taget i bidende kulde. Trods vejret var næsten 100 interesserede borgere mødt op for at overvære det første spadestik til det nye friplejehjem på Skolegade 24 i Løsning.

Borgmester Ole Vind (siddende i gravemaskinen) og Peder Jakobsen i gang med gravearbejdet Foto: Hjalte Pedersen
Sådan! Nu er vi igang Foto: Hjalte Pedersen

Blandt talerne var formanden for institutionens bestyrelse, Peder Jakobsen, borgmester for Hedensted kommune, Ole Vind, samt Benny Susgaard fra ATRA Arkitekterne.
Der blev blandt andet takket for opbakning fra byens og omegnens borgere samt de forskellige firmaer, der har ydet sponsorstøtte.
Peder Jakobsen benyttede lejligheden til at takke Birgit og Søren Sørensen, der har gjort det muligt at bygge på netop dette areal.

Hedensted kommune, som har en nøglefunktion i projektet, blev også nævnt.
Borgmester Ole Vind takkede for det gode samarbejde med bestyrelsen og glædede sig til at se det færdige resultat.
Benny Susgaard fra ATRA udtrykte glæde over, at projektet nu endelig var klar til byggestart. Han ser frem til et godt samarbejde med Østjyske Tømrer, som er hovedentreprenøren på projektet.

Efter ”gravearbejdet” blev der serveret kaffe og fastelavnsboller, sponsoreret af „Den lille Bager‟ Vestergade i løsning.

Læs mere

15 oktober 2024

Mellem Skolegade 24 og jernbanen er der nu sat afmærkningspæle op.

På dette areal opføres det nye friplejehjem.

Som billedet viser, ser det ikke ud af ret meget – ikke endnu i hvert fald – men inden længe forandres landskabet, og der begynder at ske noget!

Friplejehjemmets fremtidige beliggenhed Foto: Hjalte Pedersen

Denne hjemmeside bruger cookies Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold til din enhed, Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere